Historisk lægeurt med elegance og beroligende duft

Lægebaldrian er en statelig staude, der med sine høje, luftige blomsterstængler og delikate skærme bringer både struktur og en helt særlig duft til haven. Den er kendt siden oldtiden for sine beroligende egenskaber, men i dag værdsættes den mindst lige så højt for sit smukke, vilde udseende og sin evne til at tiltrække liv til haven.

Beskrivelse

Valeriana officinalis er en flerårig staude, der er ekstremt hårdfør. Planten starter foråret med en flot roset af fjersnitdelte, mørkegrønne blade. Fra denne roset skyder de kraftige, hule stængler vejret og ender i store, forgrenede blomsterskærme.

• Blomstring: I juni/juli springer de små, duftende blomster ud i nuancer fra hvid til lys rosa.
• Højde: Planten er imponerende og bliver typisk 120–150 cm høj, hvilket gør den til en fremragende baggrundsplante.
• Biodiversitet: Blomsterne er en magnet for især natsværmere, humlebier og svirrefluer.

Voksested og anvendelse

Lægebaldrian er oprindeligt en vild plante, man finder i fugtige enge og langs vandløb, hvilket gør den meget robust.

• Lys: Trives bedst i fuld sol til halvskygge.
• Jordbund: Foretrækker en fugtig, næringsrig og muldet jord. Den tåler ikke udtørring særlig godt, så den er ideel til havens fugtige områder eller nær en havedam.
• I haven: Den egner sig perfekt til naturhaver, "cottage gardens" eller som den høje struktur i det blandede staudebed. Da den er ret høj, fungerer den bedst bagerst i bedet.

Pasning og pleje

Lægebaldrian kræver ikke meget arbejde, så længe den har adgang til vand:

1. Vanding: Det er vigtigt at holde jorden jævnt fugtig, især i tørre sommerperioder.
2. Beskæring: Klip de visne blomsterstængler ned efter blomstring for at holde planten pæn.
3. Opbinding: På grund af højden kan det i vindudsatte haver være nødvendigt med en let støtte eller opbinding, så stænglerne ikke knækker i sommerstorme.
4. Vinter: Planten visner helt ned om vinteren og klippes tilbage til jordoverfladen i marts.

Værd at vide

• Rødderne: Det er plantens rødder, der har de beroligende egenskaber, man kender fra naturmedicin. Men vær opmærksom på, at de tørrede rødder har en meget speciel og skarp lugt (tænk sure tæer!), som mange katte finder fuldstændig uimodståelig (på linje med katteurt).
• Katte i haven: Hvis du har katte, kan du opleve, at de ruller sig i eller graver ved planten på grund af rodens duftstoffer. Vi mennesker vil som oftest ikke kunne fornemme rodens lugt.
  ---

Gev gætur: Eg kann ikki senda plantur við Posta, tær mugu heintast í Leynum. Um tú keypir plantur og aðra vøru saman (t.d. sápur), má alt heintast.