Pomerans-høgeurt er en lille, spinkel plante, der både findes vildtvoksen, men også er en nem og elsket haveplante.

Af en stor familie af gule høgeurt (Smyrilsurt) udmærker pomerans-høgeurten sig med sine blomster i en ret så spektakulær orange, kobberbrun farve. Blomsterne er nærmest lysende og dufter svagt af pomerans.

Pomerans-høgeurt er specielt velegnet i en blomstereng, hvor blomsterne vil knejse over græsset på deres spinkle, svajende stilke. Meget velegnet i den naturlige "vild med vilje" have. Men også i mere velordnede haver, fx i et stenbed eller fritstående forrest i et staudebed, vil den med sine 30-60 cm i højden gøre sig godt. De lodne blade holder sig i jordhøjde, det er kun de spinkle blomsterstængler, der rejser sig i højden.

Pomerans-høgeurt blomstrer juni-juli, ofte med en efterblomstring i september. Pomerans-høgeurt trives bedst i fuld sol og læ og på en veldrænet, gerne tør og sandet jord. Her vil den trives og brede sig med krybende stængler over jorden, hvis den får lov. Hvis man ikke ønsker, at den skal brede sig, skal man aktivt holde den lidt i ave.

Er jorden for næringsrig vil pomerans-høgeurten dog slet ikke trives – vælg derfor voksestedet med omhu. Pomerans-høgeurt tiltrækker både sommerfugle og humlebier.

Framleidd av Bjarnastovu í Leynum. Planturnar hava staðið óvardar úti alt árið og eru vandar við tað føroyska veðurlagið. Myndin er av fullvaksnari og blómandi plantu. Plantan, sum tú keypir, skal vaksa til, og tað er ikki vist, at hon blómar enn.