18.06.2022 - Hvad er bedst - Fast eller flydende håndsæbe?

Forsíða/Far til vørur/Bloggur/18.06.2022 - Hvad er bedst - Fast eller flydende håndsæbe?

Lad os først slå fast HVAD vi taler om, for hvad menes med bedst? Taler vi om hvor effektivt sæben vasker? Taler vi om hvad der økonomisk kan svare sig? Taler vi om hvad der er bedst for din hud og krop? Eller hvad der er bedst for miljøet?

Alle 4 aspekter er relevante, men lad os tage én ting af gangen.

Hvad vasker bedst?

Overordnet set, så vil flydende og fast sæbe vaske lige effektivt, forudsat selvfølgelig at det er et kvalitetsprodukt. Da skidt og bakterier løsnes fra hænderne ved gnubning, kan det være nemmere at løsne skidt, når man bruger en fast håndsæbe. Men udover det, så vasker begge type sæber godt.

Hvis vi taler hygiejne, så husk at bakterier trives i våde/fugtige omgivelser, og kan vokse på overflader. På sygehuse, institutioner eller offentlige toiletter hvor rigtig mange mennesker færdes, er flydende sæbe i en beholder ofte en fordel. Men, husk, at hvis du skal røre ved en sæbebeholder sådan et sted, kan den være fyldt med bakterier fra hundredevis af mennesker.

Bakterier vil, logisk nok, vokse meget dårligt på en fast håndsæbe, specielt hvis sæben kan dræne af og tørre op i mellem at den bliver brugt. Så man skal ikke frygte at en fast håndsæbe bliver fyldt med bakterier, da bakterier meget vanskeligt vil overleve på en sæbe. Bakterier vil dog trives i vand, så sørg for at sæben ikke ligger i en pøl af vand. Fast håndsæbe fungerer fint i en almindelig husstand, men vil fungere mindre godt et sted, hvor sæben hele tiden ligger vådt.

Hvis du vil nørde lidt ekstra, så viser denne undersøgelse at selv hvis der var bakterier på en håndsæbe, så blev disse ikke overført til huden eller kroppen.

Er du lidt ekstra nervøs for bakterier, så skyl sæben helt kort under vand, inden du lægger den tilbage i sæbeskålen efter brug.

Hvad kan svare sig økonomisk?

Det er ikke så nemt at svare på, for går man op i kvalitet eller i at spare penge? Du vil altid kunne finde et meget billigt First Price lignende produkt, og hvis det er pengene du tænker på, så vil de billige mærker altid konkurrere på pris.

Men hvis du ikke vil have uønsket kemi, og går efter kvalitetsprodukter, så vil en ordentligt lavet, fast håndsæbe ofte bedre kunne svare sig at bruge i det lange løb. Det er fordi at man generelt bruger mindre af gangen når man bruger fast sæbe (det er jo koncentreret sæbe) - mens flydende håndsæbe indeholder op til 70% vand. Man er derfor tilbøjelig til at bruge mere flydende sæbe af gangen.

Hvad er bedst for krop og hud?

Nu bliver det lidt mere teknisk, men læs videre, det er god viden at have. Håndsæbe (fast og flydende) virker ved, at det overfladeaktive-stof (en detergent eller en surfaktant) når det blandes med vand, påvirker vands overfladespænding. Hvis man så samtidig gnubber eller gnider på hænderne løses og løftes snavset fra huden. Snavset kan nu skylles væk med vand.

Der skelnes mellem ægte sæbe og syntetisk sæbe - lad os først tale om syntetisk sæbe.

  • Det overfladeaktive stof i syntetisk fremstillet sæbe er surfaktanter.
  • Surfaktanter virker irriterende på huden og det er den irritation der kan give allergi overfor de andre tilsætningsstoffer i sæben.
  • Syntetisk sæbe indeholder udover surfaktanter også konserveringsmidler, blødgøringsmidler, bindere, skumforstærkere, fyldstof og vand.
  • Det er indholdet af vand (i flydende sæbe) der gør det nødvendigt at tilsætte konserveringsmiddel (det er her du finder gruppen af parabener)
  • Parabener er mistænkt for at være hormonforstyrrende på mennesker og en lang række parabener er forbudt at anvende i kosmetik i dag
  • Mange syntetisk fremstillede sæber indeholder desuden også syntetisk fremstillet parfume og farvestoffer.
  • Konserveringsmidler er ofte giftige for vandlevende organismer, selv i små koncentrationer og er svært nedbrydelige.

Traditionelt fremstillet sæbe:

  • Det overflade aktive stof i traditionel sæbe kaldes dertergenter. Detergent er fra latin og betyder at rense
  • Fremstilles på basis af naturlige fedtstoffer som f.eks dyrefedt, olivenolie eller kokosolie, som tilsættes en stærk base
  • Når fedtstoffet reagerer med basen sker en "forsæbning", der danner detergenter, altså sæbestoffer.
  • Traditionel sæbe kan både "koldrøres" og "varmrøres". Efter røring hældes sæben i forme og/eller skæres ud og tørres/modner. Det kan tage alt mellem 24 t og 6-8 uger afhængigt af hvilken metode og de ingredienser man bruger.
  • Det er mængden af base der tilsættes, der afgør om al fedtstoffet omdannes. Derfor kan nogle sæber virke mere fede og bløde, fordi der er mere uforsæbet fedtstof tilbage i sæben. Det uforsæbede fedtstof er med til at smøre og pleje huden.
  • Traditionel sæbe er fast, skummende og plejende, og har ikke behov for fyldstof, konserveringsmiddel, binder, skumforstærker eller blødgøringsmiddel.

Traditionel, fast håndsæbe kan give dig sæbe uden kemi, hvilket selvfølgelig er godt for din hud og krop. Ofte finder man den type sæber ved små sæbeproducenter.

Man skal dog være opmærksom på, at som ved ethvert andet produkt, skal du læse hvad der er i sæben. Masseproducerede håndsæber er ofte fyldt med kemi, fordi det er billigere at lave dårlig sæbe end god sæbe. Men selv små lokale sæbeproducenter, kan lave sæber med masser af skadelig kemi, så spørg ind til hvad de bruger til farve og duft. Alle de farver og dufte der bruges i skønhedsindustrien er tilladte, men kan stadig være skadelige for dig, for dyr og for naturen.

Har du tendens til allergier, eksem eller sart hud, er det bedst at vælge håndlavet, fast sæbe, med så få ingredienser som muligt. Måske også uden duft og farve.

Hvad er bedst for miljøet?

Sæbe, ligemeget om det er fast eller flydende, er skidt for miljøet, hvis det indeholder miljøskadelige stoffer. Det siger sig selv.

Men når man taler miljøbelastning, er der også andre faktorer at tage i betragtning.

Ulemperne ved flydende håndsæbe, (udover evt. kemi) er, at det til størstedelen består af vand, dvs. at flydende håndsæbe fylder langt mere ved transport og derfor sætter et større CO2 aftryk end en tilsvarende mængde faste sæber ville gøre.

Derudover er flydende sæbe som oftes i plastemballage, med alle de miljøproblemer det kan medføre.

Så selv hvis du finder en flydende håndsæbe som ikke indeholder allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøpåvirkende stoffer, står man stadig tilbage med emballage, der ved fremstilling, transport og evt. genanvendelse kan skabe miljøbelastning.

Jeg håber du føler det her har været en saglig gennemgang af fordele og ulemper ved flydende og faste håndsæber. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på: sapukonan@gmail.com

Ps.

Hvis du vil se en test af 79 forskellige flydende håndsæber, i forhold til kemi, så læs testen her fra Tænk.

Filtur
 

Filtur

Rudda øll filtur
Filtur
Rudda øll filtur
  • Leita eftir vørum
  • Mín konta
  • Stovna kontu
  • Yndisvørur - Favorit
  • Vørukurv
  • Gávukort
Vis priser i:DKK
Gå til hovedindholdet
Føroysk framleiðsla
Min kontoSøg
Indkøbsvogn
Menu
Bjarnastova Í/F
Handilstreytir - Terms and conditionsAnmeld misbrug
Oprettet med Ecwid fra Lightspeed